Før afrejse
Ok

Send a Email is Successfull

Warning

Send a Email is Error

Vores nyhedsbrev
Vores nyhedsbrev
Tilmeld dig her:
Vi ringer til dig
Fornavn Efternavn
Telefonnr.
E-Mail
Ring mellem:
Ring
7334 3388
Før afrejse

BESTILLING: Hos Dolphin Travel kan du bestille rejser, over telefonen (7334 3388), via internet på vores hjemmeside og e-mail (booking@dolphintravel.dk

 

PAS OG VISUM: Danske statsborgere skal ikke have visum til Tyrkiet, hvis rejsens varighed ikke overstiger 3 måneder. Passet skal være gyldigt mindst 150 dage efter afrejse fra Tyrkiet. Der skal være ledige tomme sider i passet ved indrejse, ellers kan du blive nægtet indrejse i landet. De samme regler er gældende ved rejser til Nord Cypern. Udenlandske statsborgere skal kontakte respektive ambassader, hvor de kan få oplysninger om, hvilke krav der stilles til deres lands statsborgere.

Husk, at du selv er ansvarlig for, at dit pas er gyldigt og i øvrigt lever op til gældende regler i det pågældende land. Bliver du nægtet indrejse på grund af ovenstående, kan Dolphin Travel ikke stilles til ansvar for evt. omkostninger.


ORDREBEKRÆFTELSE: Når din bestilling er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse pr e-mail. Ordrebekræftelsen kan du printe ud via www.dolphintravel.dk under ”Min Rejse”. Vi beder dig venligst gennemgå din bestilling, når du modtager ordrebekræftelsen. Er alle navne stavet rigtigt, stemmer den bestilte indkvartering med det ønskede, er rejsedagene korrekte osv. Skulle der være misforståelser af nogen art, så lad os få dem rettet med det samme. Bemærk, at ordrebekræftelsen er en bekræftelse på din bestilling, og at det er din pligt at kontrollere indholdet. Ved indbetaling af depositum/rejsens pris har du accepteret vilkårene anført på ordrebekræftelsen, www.dolphintravel.dk, prisliste samt Dolphin Travels rejsebetingelser, som danner grundlag for købsaftalen - se "Almindelige betingelser for deltagelse i pakkerejser": .

Husk, at alle særaftaler skal være anført på rejsebeviset. Vi forbeholder os ret til at afvente hotel- eller flybekræftelse fra destinationen, før bestillingen er endelig. Bekræftelses tiden kan være på til 5 døgn.

REJSEFORSIKRING: Du er ikke dækket af det gule og/eller blå sundhedskort på rejser til Tyrkiet! Det er derfor vigtigt at have en ordentlig forsikringsdækning. Kontroller altid, hvilken type forsikring du har, og hvilken type rejseforsikring der evt. er inkluderet. Hvis du har en indboforsikring, bør du tjekke, om den indeholder en rejseforsikring der dækker dit rejsemål. Vi samarbejder primært med privathospitaler / sundhedsfaciliteter på destinationen. Du kan tegne en rejseforsikring gennem Europæiske. Vær opmærksom på at Dolphin Travel intet ansvar tager i forsikringsspørgsmål, og ikke kan være en afgørende sammenhæng mellem forsikringstagere og forsikringsselskaber.

REJSEBEVIS/ BILLETTER: Når din rejse er fuldt betalt, kan du udskrive dit rejsebevis/billet på www.dolphintravel.dk under "Min rejse." Har du indtastet din e-mail adresse ved bestilling, sendes dit rejsebevis/billetter automatisk til din e-mail. På billetten anføres afgangs- og ankomsttidspunkter i lokaltider, hotelreservation, evt. forplejning, transport mellem lufthavn og hotel samt evt. inkluderede aktiviteter. Vær særdeles opmærksom på afrejsetiderne på de sene afgange – husk at datoen skifter ved midnat. Hvis du er i tvivl om dagene, er du velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter. Vi påtager os intet ansvar, hvis du møder for sent op i lufthavnen.


ONLINE CHECK-IN - SUNEXPRESS:Når du skal flyve med SunExpress, skal du checke ind online. Det gør du her https://www.sunexpress.com/en/online-check-in/. Vælg "Tour Operator", vælg din afrejselufthavn og dit bookingnummer (DLP00XXXX 9 cifre, som er en kombination af tal og bogstaver, dit bookingnummer finder du i de rejsedokumenter vi har sendt til dig). Du kan tidligst tjekke ind 36 timer før dit afrejsetidspunkt. Alle bogstaver skal stå med stort, og fornavn og mellemnavn skal skrives uden mellemrum. Så hvis man fx. hedder Gitte Sofie Madsen skal man skrive GITTESOFIE MADSEN.

Hvis man ikke tjekker ind online – bliver man opkrævet 5 EURO, dette gæler både ved ud og hjemrejse.
Guide til online check-in


GRUPPEREJSER: Vi sælger også grupperejser og sender dig gerne tilbud på flybilletter, hotelophold og særlige pakker med aktiviteter eller konferencer. Vær ude i god tid med bestilling - vi vil meget gerne have plads til alle i gruppen! En grupperejse betragtes som én samlet reservation, hvorfor betaling af depositum og restbeløb skal betales samlet. For grupperejser er samme regler gældende som for charterrejser. Betalt depositum kan ikke overføres til en anden charterrejse eller til de enkelte deltagere på anden eller samme rejse.

ØNSKER: Har du specielle ønsker i forbindelse med rejsen: Havudsigt, bo lavt, eller fx. bo side om side, beder vi dig venligst anføre dette allerede ved bestillingen. Det skal understreges, at vi ikke kan garantere, at dine ønsker opfyldes, men at vi altid sender dine ønsker videre til hotellet. Værelsesfordelingen foretages på destinationen, og vi kan således ikke altid sikre os, at dine specielle ønsker imødekommes.

MailingTitle

MailingContent

MailingName
MailingSurName
PostCode
DateOfBirth
Mail
Ok

Send a Email is Successfull

Warning

Send a Email is Error